Indtil slutningen af 2012 vil Danmarks Jægerforbund, Landesjagdverband Schleswig-Holstein og Institut for Natur- og resursebeskyttelse på Kiel Universitet sammen med regionens landmænd arbejde på at forbedre agerhønens livsbetingelser. Udover de nævnte deltager også DMUs Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet samt CoNatur-Wildtiermanagement i projektet.
En række danske organisationer med tilknytning til naturen har udtrykt deres moralske støtte, nemlig Naturstyrelsen Storstrøm, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Nordisk Kulturlandskabsforbund og Fællesrepræsentationen for stående Jagthunde i Danmark.
Projektet er muliggjort gennem støtte fra INTERREG programmet i Femern Bælt Regionen, samt i Danmark tilskud fra Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner.
Vildtforvaltning og miljøbeskyttelse i Femern Bælt Regionen skal dels udvikle en videnskabelig valid metode til monitering af agerhøns, dels skal projektet udvikle økonomisk og biologisk bæredygtige koncepter til forbedringer af agerhønens livsbetingelser i det åbne landbrugsland.
Projektets første skridt består i at udvikle et vigtigt arbejdsredskab, som kaldes monitering. Monitering betyder en registrering af agerhønsenes antal og en registrering af, hvor agerhønsene foretrækker at opholde sig. Monitering fungerer dermed som ”sladderhank” om agerhønsenes livsbetingelser i Femern Bælt Regionens åbne land.
Det er imidlertid essentielt for en vellykket koordineret forvaltningsindsats, at der udvikles et anerkendt, standardiseret moniteringskoncept for vurdering af de aktuelle bestande.
Hvis ikke man har et anerkendt, standardiseret moniteringskoncept vil det ikke være muligt at påvise effekten af den vildtpleje, som bl.a. jægere og landmænd udfører, og det vil heller ikke kunne dokumenteres, at |
|
betingelserne for en bæredygtig jagt på de respektive bestande er til stede. Projektet medvirker direkte til udvikling af et moniteringskoncept, der imødekommer dette.
I Danmark er det planen at udvikle moniteringskonceptet til optælling af agerhønsebestandene med stående hønsehunde som arbejdsredskab, mens man i Tyskland vil bruge en metode udviklet af Wildkataster-Schleswig-Holstein, hvor jægere og landmænd iagttager efter særlige retningslinier, og nedfælder iagttagelserne i et spørgeskema.
De danske optællingsresultater bliver så efterprøvet med den tyske metode i Danmark, ligesom danske hundefolk tager til Tyskland for at efterprøve de tyske optællingsresultater.
Samarbejdet over Femern Bælt giver altså både muligheder for en grænseoverskridende konceptudvikling af vildtoptællingsmetoder i det åbne landbrugsland, samtidig med at en harmonisering af metoder giver en langt større fælles datamængde og dermed forøget viden om områdets vildtbestande.
Den forøgede viden kan derefter danne grundlag for den forøgelse af biodiversitet, som er det overordnede mål i Europas naturforvaltning. Det ville være en stor succes, hvis projektets resultat førte til en vildtforvaltning, hvor økologi, økonomi og det omgivende samfunds accept kom i et balanceret forhold til hinanden.
Status i efteråret 2011:
Efter forårstællinger i 2011 er det muligt at tegne et ret præcist billede af bestandstætheden i projektets forskellige forsøgsområder, og de første tiltag til habitatforbedringer er sat i værk.
For at få udfordringerne belyst fra så mange vinkler som muligt afholdt projektet sin første konference den 21. september 2011 på Knuthenlund Gods på Lolland.
Her medvirkede ud over projektets egne medarbejdere videnskabsfolk fra universiteterne i Lund, Hannover
og Trier.
Læs mere om konferencen her. |
